Indlæg i kategorien ‘Info‘

 
 

Rydning af afvandingsbassin

Isen på det store afvandingsbassin er nu min 15 cm tyk.
Der er dog nogle områder ved de 4 ind og udløb samt mellem sivene hvor dette ikke er gældende. Dette er heldigvis ude i kanterne hvor der ikke er så dybt og man skal gøre sig umage for at træde igennem isen.

Når vi nu har en vinter der giver mulighed for at bruge afvandingsbassinet til skøjteløb m.m. kunne det være en ide at sætte en rydning lidt mere i system.

Bestyrelsen har derfor indgået en aftale med Morten Holeby fra AH Service Hasselvangen 42 om at rydde søen med en maskine og pumpe lidt vand for at gøre isen helt glat. Dette vil Morten gøre efter behov, og når han kan afse tid til det.

Færdsel på isen er på eget ansvar, da den ikke er godkendt fra officielt hold, og man bør være opmærksom på områderne ved de 4 ind og udløb samt sivene.

Med ønsket om en fortsat god jul og et godt nytår

Keld Stoltenborg

Mangler du lidt hjælp til rengøring, havearbejde o.l.?

Så er svaret måske Operation Dagsværk.

Vil lige reklamere for en god skattefri hushjælp / bådhjælp / havehjælp / festhjælp eller hvad det ku’ være…På onsdag.

Det koster 300,- kr for 5 timers arbejde! (Og så bliver de også glade i Burma!)

Man kan skrive sig på Operation Dagsværk’s jobbank her http://jobbank.od.dk og læse om konceptet her http://od.dk.

Forurenet vand – kolibakterier

Hej alle. Hvis nogen skulle undre sig over det manglende vand i hanerne, så skyldes det at der har været koli i Solbjergs vandværk. De har slukket for at kunne rense hele systemet. Der vil blive åbnet igen ca kl. 15 i dag.

NB! Når der åbnes så må man IKKE drikke vandet. Det skal koges først. Der kommer en seddel ud omkring dette, men den kommer som det ser ud først ud efter åbningen af hanerne.

Du kan se anvisninger til, hvad du må og ikke må med vandet det næste døgns tid: http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=31378

Spred venligst budskabet.

Plantning af bøgehæk langs afgrænsning af storparceller


Læs hele indlægget…

Trick-tyv på spil?

Info fra en beboer i området:

Igår (red: 27.03) aftes kl 19.00 kom der en nydelig ung, udenlandsk mand og bankede på vores dør og ville sælge os nogle oliemalerier. Han talte engelsk og var studerende i Århus.

Han var meget venlig og fortalte hvorfor han gik rundt og solgte billeder og sagde at han lige havde været inde hos naboen. Vi havde tilfældigvis gæster, og en af dem sagde at vi under ingen omstændigheder skulle lukke ham ind, da hendes nabo i Beder havde sagt, at hun havde talt med politiet om selv samme mand, da hun syntes han var lidt mistænkelig. Politiet havde bekræftiget hende i, at det var en god måde for tyve at komme indenfor og se “varerne an” inden et indbrud. Han kan jo gå rundt i alle rum og holde malerierne op på væggene, så “kunderne” kan se dem inden de bestemmer sig for et evt. køb. Det var netop det han foreslog os, men vi afslog ham.

Så dette er en advarsel til alle i området og i parcelforeningen. Sig det endelig videre til naboer og venner, så vi alle er bekendt med denne nye måde at tilsnuske sig indenfor. Jeg kommer også til at tænke på, at det jo snart er ferie tid og så har de jo god tid til at lave et indbrud i de huse de har været inde i. Så vær ekstra gode til at holde øje med hinandens huse mens I er på ferie.

Lidt reklame: Spil fodbold i Solbjerg!

Nu nærmer foråret sig, og fodboldsæsonen går snart i gang. Har du lyst til at spille fodbold i Solbjerg, kan du allerede nu melde dig til. Vi har hold for piger og drenge i alle aldre – og selvfølgelig også til voksne, hvis du har interesse i det.

Gå ind på vores hjemmeside og tilmeld dig. Har du spørgsmål eller behov for hjælp kan du kontakte en af trænerne eller få hjælp i Sportscafeen ved hallen lørdag d. 13. marts klokken 10.00 – 12.00, hvor vi vil sidde klar til at hjælpe dig.

Meld dig til via dette link: http://solbjerg.halbooking.dk/proc_intro.asp?tilafd=7

Vi ses til fodbold i Solbjerg!

Fodboldafdelingen

Dagsorden til generalforsamling

I henhold til vedtægterne skal mindst 50 husstande være repræsenteret på generalforsamlingen før en vedtægtsændring kan besluttes. Bestyrelsen opfordrer derfor til et stort fremmøde, således at ændringen bliver mulig. Du kan angive om du kommer her: http://www.solvangen.org/generalforsamling

Dagsorden

1 ) Valg af dirigent og referent

2 ) Beretning om det forløbne år, herunder:

- kontingentbetalinger
- hjemmesiden
- fremtidige indkaldelser til generalforsamling

3 ) Regnskab

4 ) Rettidigt indkomne forslag

5 ) Budget for næste år, herunder kontingent

6 ) Valg af bestyrelsesmedlemmer + suppleanter

7 ) Valg af revisor + suppleanter

8 ) Den store grundejerforening

- Hvad skal der ske? Hvordan og hvornår?

9 ) Legepladser

10 ) Parkering

11 ) Støjvold langs Hedevejen

- Hvad bliver det til?

12 ) Vedtægtsændring

- Bestyrelsen foreslår en ændring af vedtægternes § 17, stk. 2, således at kun halvdelen af bestyrelsen er på valg ad gangen.

13 ) Eventuelt

Tilmelding til generalforsamling 25. Februar 2010

Der afholdes generalforsamling for Parcelforeningen Solvangen d.25. Februar, kl. 19.00. Mødet finder sted i Store Sal i Fritidscenteret på Solbjerg Hovedgade 88.

Du kan her fortælle os, om du forventer at møde op, så vi på den måde kan planlægge indkøb ud fra det forventede fremmøde. Vi håber selvfølgelig, at du er vildt interesseret i at høre om, hvad der foregår i foreningen, og dermed melder positivt tilbage.

Efternavn, fornavn (påkrævet):

E-mail (påkrævet):

Gadenavn og nummer (påkrævet):

Snerydning – en hurtig evaluering

Vi sidder midt i bestyrelsesmøde og spørger os selv om, hvad folks holdning til snerydningen er.

Vores egne noter er

  • De kommer omkring kl. syv
  • Snerydningen gøres først på cykelstierne, hvilket vi finder en smule sært.
  • Har været lidt svært at komme ud for den bunke som skubbes op foran indkørsler

Hvad er jeres hurtige evaluering af snerydning denne vinter? Smid en kommentar, hvis du/i har nogle bemærkninger både af positiv og mindre positiv karakter.


Kontaktinformation